Dejlig skovtur ved Moesgård.
En dag hvor vi skulle af sted i bilen – så var det li´som om der var noget der var anderledes. Sherpa-far var i hvert fald ellevild. Han fortalte, at han ku´ se på vores mennesker at der sku´ ske noget spændende. Øhhhh…..jeg forstod ikke rigtigt. Det var først da han sagde jeg bare ku´ kigge på den dersens kurv der var pakket. Der var både tæpper, varme ting i kander og vist nok også andre sjove ting. De tog ekstra tøj på, og far tog den store taske med. Dén der med alle de sorte tingester som blinker – kameraer kalder de det vist. Så ku´ jeg også godt se at alting var lidt på en anden måde – og så blev jeg også rigtig spændt.
Vi kørte i laaaaang tid – jeg var lige ved at blive utålmodig, men så skete der endeligt noget. Og sikke dejligt – der var masser af andre hunde. Tibbe-hunde. Jubiiiiii. Jeg blev så glad – og Sherpa-far sagde ”hvad sagde jeg”. Så fik han også et stort hundenys.
Da jeg kom ud ku´ jeg se jeg kendte de fleste af dem. Det var sørme mine søskende – haløøøøjsa. Hvor var de søde – ligesom mig. Det var dejligt at se dem igen, og vi løb rundt og skulle hilse og fortælle hinanden tusind ting. Vi havde jo allerede oplevet en helt masse hver for sig – det sku´ der jo lige vuffes om kan I tro.
Men alting blev bedre og bedre – vi skulle på travetur sammen. Alle sammen. Der var helt perfekt. Skoven vi skulle gå i var også bare SÅ stor og meget meget fin med alt det sne på. Den var helt hvid. Vi havde det hundeskægt - og så ku´ vi fortælle videre af alle vores historier imens vi tumlede rundt.
Sherpa-far kedede sig heller ikke. Han havde også nok at gøre med at lytte hvad alle os rollinger havde oplevet, og de store hunde – dem kendte han også de fleste af. Midt på turen stoppe vi, for så sku´ der tages billeder af os alle sammen. Så måtte far pakke sin store rygsæk ud – og så ellers prøve af fange os. Altså helst så skulle vi ha´ siddet stille, men det var altså ikke nemt. Og alle de mennesker løbende rundt og forsøge at nappe os – det var alt postyret værd. Det så ret sjovt ud. Men de grinede selv af det – de hyggede sig vist også - alle vores medbragte mennesker.
Efter turen skulle vi også hygge. Vores mennesker drak alle mulige forskellige varme ting og sager – de frøs måske?? Så skulle de da bare ha´ leget ta´ fat med os. Så sku´ de nok ku´ holde varmen. Hende den søde dame der havde sørget for alting – Tine, hun havde sørme også bagt til dem. Det måtte vi ikke smage, men så var der tyggeben til os i stedet. Mums.
Så vi var alle lidt trætte, men fulde af meget godt humør, da vi skulle hjem igen. Jeg sov i hvert fald med det sammen jeg kom ind i bilen – det var dejligt. Dér drømte jeg om alt det jeg havde oplevet sammen med mine venner – det var nemlig en rigtig hundehyggelig dag.
Jeg skulle i øvrigt hilse fra min mor og far og sige tak til Milou's mennesker, Mira og Anders, for de fine billeder.