Tibetansk tandløs
Jeg er Isito – den Tibetanske tandløse Terrier. Det kommer i hvert fald lige straks. *fnis*
Det startede med at hele gebisset begyndte at klø…..uha det var stygt. Jeg var liiiige ved at blive tosset over det…..så slemt var det. Men jeg syntes selv, jeg var smart, da jeg hittede, at jeg da bare ku´ gnave og gnaske i alt muligt – og umuligt. Ja, det blev til maaaaaser af hygge med bidetingene – og pludselig en dag……så drattede de sørme ud. Tænderne altså. For bidetingene - dem skal jeg nok holde godt fast i….. :o)
Men så den anden dag….ja, det skete lige pludselig……så manglede der lige nogen både her og dér. De smuttede bare ud…..nærmest helt af sig selv. Jeg næsten ikke så meget som tænkte på at tygge i noget. Kun lidt….eller næsten…..!! Gad vide om de skal ud alle sammen??? Og hvad gør man så liiiiiige til spisetid???? Hvordan fungerer det så….spiseapparatet!! Nå ja, jeg ku´ jo prøve at få arrangeret noget af det der lækre kartoffelmos….. det ka´ vel lige glide ned.
Far er også begyndt sit forsøgte på at finde nogle af bisserne efterhånden som de smutter. Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror sørme nok, at jeg er kommet til at spise nogen af dem. Ikke med vanilje, det skete bare. Men Sherpa-far siger det ikke er farligt. Han har nemlig prøvet det selv, siger han – for læææææænge siden. Det er åbenbart sådan noget helt ok noget – det der med bisserne.
Fint nok….så må jeg jo bare vente og se, hvor længe der går inden den nye forbedrede udgave af min tyggemaskine, står klar til brug. For så kan alle verdens godbidder, gnaveben og kiks godt gemme sig. For så kommer jeg nemlig og SPISER DEM!!!!