Hvalpe komsammen ved dyrlægen
En aften var jeg med min mor og far på besøg hos dyrlægen. Jo jo…der var mørk og alting, men det var rigtig nok. Der var masser af andre babyhunde – lige som mig, det så jeg jo bare lige med det sammen. Skøøøøønt tænke jeg – vi var da ikke helt galt i byen. Der var alle mulige forskellige slags. Små og store – og nå ja. Så var der de mega store. De var faktisk så store, at jeg stadig ikke er helt sikre på, om de virkelig også var hvalpe – måske de bare var frække og havde snydt sig med???
Det var også smadder hyggelig da vi kom ind. De flinke dyrlæge-damer, de var der sørme. Det var rart. De plejer godt nok at stikke mig i måsen når jeg kommer – men jeg er stadig helt sikker på at det bestemt må være et uheld. De plejer nemlig at skrive i mine bøger bagefter – og det er helt hundesikkert noget om, hvor kede af det de er. Og så får de jo selvfølgelig altid hundenysser af mig.
Først så var der en dame der fortalt en heeeeeeelt masse om mad! Hundemad helt nøjagtigt. Det var skam også spændende - for mad er en meget vigtig ting. Ta´ endelig ikke fejl af det. Men en hel halv time…..!!!! Uha det var kedeligt i længden – i hvert fald for med de fire ben. Så lod vi bare alle sammen som om vi skulle tisse en hel masse, og så måtte de jo tage os uden for. Fnis…..det var sjovt. For vi skulle jo slet ikke rigtig alligevel. Det ga´ en masse løben frem og tilbage, men så var hun da endelig også færdig. Jeg tror nok at alle vores mennesker syntes det var alle tiders, men de har altså også kun to ben at skulle holde stille i så lang tid.
Men så kom der gang i den igen – vi skulle rundt og se det alt sammen. Hele dyrlæge huset – øjjjjj det var spændende. Også de der rum der lå længst inde bagved – dem havde jeg ikke set før. Det var mange mystiske ting som vi slet ikke ku´ se hvad skulle bruges til – med det så meget flot ud. Dér måtte vi gerne gå rundt helt uden snor – så ku´ vi selv snuse og undersøge. Så var det lige at der alligevel var en lille fyr med sjov pels og korte ben, der ikke kunne holde sig mere. Men det var også helt ok, for alting var nemlig viiiiildt nemt at gøre rent. Måske det var en idé hjem til vores hus…….så var der ikke nogen der blev sure hvis man liiiiiige glemte at tørre poterne af. Jeg tror lige jeg vil foreslå det til dem……ja.
Bagefter så skulle vi ind i der små rum – dem med et bor i midten, og sørme også lige der hvor de plejer at komme til at stikke mig i nummeren. Dér skulle vi op på disken én af gangen, så de alle sammen kunne se os – og rører. Ummmmm…..det var rigtig rart. Så viste dyrlægen ørene frem på den ene hund og poterne på den anden…….indtil alle de smarte ting på os hunde var blevet snakket om. Og os der ikke blev kigget på - vi ku´ lege ta´ fat på gulvet. Jeg fik hurtigt nye venner – de så sjove ud nogen af dem. Men søde det var de. Li´ som mig….nemlig ja.
Men det var bare så dejligt at være lille hund den aften…….især på vej hjem i bilen. Dér sov jeg nemlig riiiiiiigtig godt – lige på skødet af min mor. Med tæppe på og alting. Og da vi kom hjem igen, sku´ jeg jo fortælle alting til Sherpa-far…..det to´ lang tid ka´ I tro.
Ugen efter smuttede mor og far sørme af sted igen……Jeg skulle blive hjemme ved farmand. Det var vist noget med, at de den aften skulle høre en masse voksensnak om, hvordan man kan lære os at være søde hunde, og hvad de kunne gøre for at vi skulle være raske hunde. Det er da også vigtige ting….men helt ærligt. Vi er jo søde i forvejen, og raske……..det er vi da også. Jeg har i hvert fald hørt Sherpa-far sige, at jeg var en rask lille fyr……så ikke noget problem dér.
Men det var altså en rigtig go´ aften – dén aften hos dyrlægerne