Sulten for sjov – og sørme også for mavens skyld
Jeg er vist i det man kalder voksealderen tror jeg….alting vokser på mig. Poterne er f.eks. blevet ret store og halen……den er flot og lang. Den logre stadig….hele tiden. Mor siger jeg ska´ gi´ den lidt ro så den ikke bliver træt – men bare rolig…..den ka´ holde til det. Den sidder allerede godt fast – for man er vel godt lavet.
Nå, men alt det dér vokser på både den ene og den anden led…..jeg bliver bare SÅ sulten af det. Jeg er sulten både om morgenen når mor og far står op, når far kommer hjem fra arbejde og så sørme igen når de selv skal spise til aften. Nå ja….så får man vel lige en lille kiks eller fem i løbet af dagen, men alligevel……..
Især den sidste tid, er det ligesom jeg er ekstra sulten. Far siger ellers at jeg får præcis det jeg skal ha´ men jeg er nu alligevel ikke helt sikker…..har han mon læst rigtig på posen??? Eller har han da slet ikke set hvor stor jeg er blevet – nemlig en stort og flot fyr. Hmmmm…..jeg må lige tage sagen op med mor i stedet for, måske hun er nemmere at lokke med. Jeg ku´ jo prøve at gi´ hende dét dér blik……dét dér som Sherpa-far har lært mig skulle være så indbringende. Man skal bare lige kaste lidt med hovedet, så pandehårdt ikke sidder i vejen, og så…….. vupti – måske er man heldig. Jeg spiser jo godt nok stadig babyhundemadder, men jeg snupper da også liiiiige nogen af de store hundemadder fra Sherpa-fars lækkeriskål.
Nå….. men tilbage til projekt ”Mere mad”. Sherpa-far fortalte, at han, dengang han selv var en lille babyhund, havde opdaget at man kan flytte rundt på vores lækkeriskåle – sådan til steder hvor der måske var bedre chance for at få dem fyldt op. OK tænkte jeg – det måtte jeg prøve. Så en dag hvor far sad helt oven på i huset tænke jeg; ”NU skal det være”. Måske han så syntes jeg var så dygtig at han ville gi´ mig nogle lækkerier. Så slæbte jeg ellers den der skål med mig op ad trappen. Puuuuha…sikke et arbejde. Egentligt var det heldigt at jeg over hundehoved kunne derop for der plejer at sidde sådan en plade rigtig godt og grundigt i vejen – men heldigvis……det var vist smuttet den dag. Nå, men halvvejs oppe kom han sørme og kiggede hvad jeg lavede. Måske jeg havde larmet bare en lille bitte smule for meget?????? Han syntes da vist godt nok jeg var meget dygtig, så grinede han af mig og skyndte sig så forbi mig neeeeed af trappen. Jubiiiiii tænkte jeg…..så skulle han sikkert hente noget mad. Men nej – han havde bare hentet kameraet fordi han ville tage et billede af min bedrift. Ja ja…helt fint, jeg var sørme dygtig og jeg er jo en flot lille fyr – det kan ikke diskuteres, men helt ærligt. Er det så svært at forstå? Jeg var bare så lækkersulten……Heldigvis syntes han, at jeg skulle ha´ lidt for mine anstrengelser – og der faldt alligevel en lille kiks af. Mums – det var lækkert.
Så jeg har allerede planlagt at gentage succesen op til flere gange i den nærmeste fremtid – så med tiden måske at jeg kan få indført flere måltider på en dag. Hvad med både morgenmad og anden omgang morgenmad? Frokost og eftermiddagsmad? Aftensmad, ”go´ nat og sov godt-mad” og hvem ved natmad????? Det lyder da som meget realistiske mål i mine hundehvalpe øre. Hvad syntes I??