Eksamen er en skøøøøøøn ting

Min mor har i den sidste laaaaaange tid læst og læst – hele tiden. Det er ret kedeligt skal jeg hilse og sige. Der sker ikke en dyt….ud over at hun altså sidder og læser!! Det holdt hårdt at være lille hund som mig – i et kedeligt hjem. GODT at jeg have Sherpa-far, ellers havde jeg da gået helt agurk. Men endeligt så skete der noget. Nu kom den, den dér eksamen som det hele drejede sig om, og så skulle der endelig ske ét eller andet. Både far og mor pakkede tasker som om de skulle af sted – så det gjorde jeg osse. Jeg skulle nemlig også med ku´ jeg forstå – og så var det jo med at være klar. Sherpa skulle noget helt andet noget – fint nok! Det vigtigste var, at jeg kom med – i bilen. Orv - hvor spændende!!! 

Jeg fyldte en stor kurv med alle mine aller aller vigtigste ting – livsvigtige om jeg må sige. Der var både løvebamsen, min halve abe, min tygge-knude og masser af mad. Jeg tog også liiiiige Sherpa-fars tibetanske tæppe med – hvis nu jeg skulle savne ham for meget. For skulle jeg savne ham SÅ ville jeg helt sikkert blive meget ked af det. Så var jeg ellers klar kan I tro. Til tjuhej hvor det går, koldbøtter, hamsterlyde, ballade og narrestreger – ja ganske hunde- enkelt ALTING, som jeg kan hitte på – og det er ikke småting skal jeg hilse og sige.

Jeg nyssede Sherpa-far farvel - lige på næse-”tibben”, da han blev hentet. Og så skulle vi selv af sted. Halløj hvor det gik….over broer og alting….og lige pludselig så var i den der by - Odense hvor jeg er blevet født!!! Jeg argumenterede på bedste tibbe-vis for at vi da skulle besøge Fam. Mathiasen - nu vi var her. I ved med urolig klatren i hovedet at min mor, gøen, piben og en smule savlen. Og det virkede sørme – for det var lige det vi skulle. Jubiii….jeg slog helt koldbøtter i bilen da vi kørte ned af Svalevænget. Nøøøøj, hvor jeg glæde mig, til at se dem alle sammen igen – både E´Lisha-mor, O´Lhi-mormor, Hanne og Jan, for slet ikke at glemme min gamle legekammerat Emil. Det kunne bare kun blive smadder hyggeligt, ja det ku´.

Og det blev smadder hyggeligt kan I tro. De havde nemlig liiige hentet en lille ny hund som skal bo sammen med dem alle sammen. Ret smart at hente en legekammi til mig, når jeg nu kom – det er da vist det man kalder service. Hun hedder Kyas-ma, og hun er bare SÅ SØD. En rigtig lille pige-baby-hund – og jeg blev selvfølgelig forelsket med det sammen. Nu er vi jo begge for unge til at have kærester, så jeg indtog rollen som lege onkel i stedet. Så legede vi ”Store Tibben tipper om på ryggen, og lille Tibben tonser på toppen” – fik i den? Ellers pyt med det……men skægt - dét var det.

Mor og far kørte igen lidt senere, og det var jeg da godt nok ikke så stolt ved. Jeg ku´ altså ikke forstå, at de ikke hentede mig igen – og så gik alle folk og hunde pludselig i seng!!! Helt ærligt….. hva´ var nu det for noget rod. ”Hallo – hvem skal så liiiige låse døre op for far og mor når de nu kommer tilbage - ganske sikkert lige om lidt???” Ja, det tænkte jeg altså, men de kom altså ikke og hentede mig, før efter flere dage, og da havde jeg da bare lært, at man da godt kunne sove (forholdsvis) roligt, selv om man var i byen.

For jeg sov da bare oppe i sengen – i fodenden, lige midt imellem Hanne og Jan. Man ka´ vel skrue bagdelen ned hvor det er behageligt!! Det var smadder hyggeligt – selv om E´Lisha-mor syntes det var lidt sært. Men når jeg nu måtte sove i deres seng, så syntes jeg liiiige jeg skyldte dem at holde vagt - nu jeg alligevel var der. Der skete ikke noget farligt noget – slet ikke. Svalevænget er skam et meget roligt sted. Men nu er jeg jo meget vagtsom af natur…..så man kan vel altid finde en lille lyd at gå amok over. Og nu er mit motto jo også ”jo mere forfærdelig en alarm-lyd kan være – des bedre forsvar”, så jeg KUNNE bare ik´ la´ være. Og de måtte jo bare se – og høre, at jeg er en knaldhamrende dygtig vagthund. Så jeg ga´ den lige hele armen midt om natten – min allerværste lyd. Dén fik de. Og gæt så….de blev slet ikke glade over at jeg var så frisk – de for bare fortumlede op i sengen, var vildt forvirrede og vist osse en lille bitte smule morgen sure. De virkede ikke særligt imponerede over mine bedrifter – tværtimod. Men det kunne da ikke være min fine alarm-lyd som var problemet – den kender de da allerede. Den har jeg jo arvet efter min mor E´Lisha.

Så jeg havde nogle hundesjove dage sammen med min ”gamle” familie på Svalevænget. Jeg hyggede mig rigtigt med dem alle sammen og legede rigtig godt, især med Kyas-ma. Men det var nu alligevel rigtig godt da mor og far kom og hentede mig igen – de havde slet ikke glemt mig. De havde været laaaangt væk kunne jeg forstå – så langt væk og sådan et sted som hundevapser slet ikke kunne komme med. Men pyt med det, for jeg havde jo haft den bedste ferie, man over hele hunde-hovedet kunne tænke sig.

Så pakkede jeg mine ting sammen i kurven igen. Kyas-ma prøvede osse at kravle op i den, og hvis jeg da for pokker bare havde været lidt hurtigere – så havde jeg lige nuppet kurven da hun var dér. Hende ville jeg nemlig smadder gerne have haft med mig hjem - men den gik ikke. Sikke de alle sammen ville blive kede af det…..og jeg havde jo også Sherpa-far hjemme. Faktisk så tror jeg, at Kyas-ma troede, at alle mine legesager var hendes, og at jeg var sådan en drønnert der ville tage dem med sig hjem. Sådan et ry var jo ikke godt at forlade festlighederne med – næææ nej, så jeg ga´ hende min allerbedste tygge-knude til at sige pænt farvel.

På turen hjem tænkte jeg, at det dersens eksamen da ikke var så slemt endda. Gad vide hvornår mor skulle det igen?? Men mor delte ikke min begejstring, og sagde at det heldigvis var helt slut med det pjat nu. Hmmmm….Så kunne jeg jo kun håbe at der ville komme andre lejligheder til at besøge familien på Svalevænget. Og til det svarede min mor og far ” Bare rolig Isito-baby - der kommer MASSER af andre lejligheder”.

Og til sidst vil jeg lige vuffe en hilsen ”vuf vuf vuffeli vov, vuf vaf vov vuf vov vov, vuffeli vaf” (oversat: Tusind tak for en hunde go´ ferie E´Lisha-mor, O`Lhi-mormor, Kyas-ma-baby, Hanne, Jan og Emil. Knus Isito) 

Tilbage