Jeg Isito – en konfettimaskine!!!
Jeg tænkte liiiige på…..ved I godt hvor mange mennesker der bor i Tibet…….??? Nej vel….garanteret ikke så nøjagtig som mig. Det bor nemlig lige præcis og sådan cirka 2,7 millioner – for at være helt hundenøjagtig. Det læste jeg nemlig selv…..i den dersens vældig fine bog, som min far lige havde fået.
Jeg ku´ nemlig godt lige nå at læse lidt imens jeg lavede den til konfetti – tonsvis af konfetti. Jeg har nemlig en lillebitte svaghed for konfetti skal jeg vuffe jer (sammen med masser af andre svagheder, som jeg måske vil fortælle om en anden dag)….det er altså bare så smukt, når det så´n er drysset over det hele. Og vældig go´ underholdning skal jeg hilse og sige – jeg er jo født som påhitter af sjove indslag, men dén her blev underligt nok ikke så populær. Og jeg lavede ellers lige så mange stykker konfetti som der er folk i Tibet – men nææææ nej. Det ku´ slet ikke imponerer far!!! Han fandt bare kosten frem og samlede det alt sammen i én stor bunke – øv altså. Spildt arbejde….helt ærligt – og så kalder han mig for en fræk fyr!!! Og jeg havde ellers måtte bære noget af det helt oven på, for at der skulle være plads nok til at man ku´ se det hele sådan riiiiiigtig godt – men det fejede han også op igen. Hmmm…..
Der var godt nok sådan et viiiildt flot billede på forsiden af bogen af sådan nogle munke….fine gule og tibetrøde farver, dét var det. Dét var helt sikkert meningen, at det sku´ ha´ været gemt, men det smuttede lige med i farten da bisserne var kommet godt i gang. Kender I det???? Altså at bisserne slet ikke kan stoppe igen – uha uha. Lige præcis dérfor er det farligt at være bamse eller tyggeben her i huset.– men det har vi vænnet os til – bamserne og jeg.
Far snakkede noget om en løsøreforsikring….hvad det så end er for noget!!! Det dersens forsikring er jeg med på……men mine øre….de sidder da vuffeme fint fast! Ingen løse steder dér – og de er også lige blevet renset og børstet. Så kan de da ikke blive finere. Var det så bare halen….så ka´ jeg bedre forstå det. Den er nemlig lige lidt vel løs – det sagde dommeren til mig på min første udstilling. Men man er vel en glad lille hund – og så SKAL den sidde lidt løs. Eller virker den ikke!!! Ørene de høre også godt – de høre alle LIVSVIGTIGE ting, så som lækkerikrukken der bliver åbnet og snoren der bliver fundet frem. Dét er vigtige ting kan I tro – sammen med konfetti vel og mærket.