Gang i gaden – øhhhh, jeg mener haven
Orv altså….nu skal I bare høre. En dag, så kom der en helt masse gæster. Hundegæster vel og mærket – og dét, er jo den bedste slags gæster man kan få. Dét ved vi her i vores lille familie…. og derfor havde vores mennesker, mor og far, inviteret heeeeele Tibetaner klubben til kaffe, kage og hundesnak.
Desværre var det ikke dem alle sammen der kunne komme – men dem der kom, var vildt flinke og de snakkede hele tiden – om hunde . De havde osse næsten alle sammen en hund med - dejligt med så mange hundevapser i éns have på én gang. Sherpa-far og mig viste rigtigt rundt kan I tro.
Der var godt nok mange dejlige dame-hunde – kun dame-hunde faktisk. Sherpa-far blev godt nok lidt forelsket i en af dem, øhhh var det to….eller… nå ja, det var vist nok dem alle sammen, men jeg ku´ nu bedst li´ min søster Milou. Vi er nemmerlig – helt nøjagtigt lige store….og så leger man bedst.
Tiden fløj af sted kan I tro….vi legede så godt alle sammen. Altså – vores mennesker legede ikke så meget. De sad godt nok på græsset, men ellers snakkede de bare – og spiste kage. Men de snakke om hunde gjorde de – så pyt med, at de ikke ville lege fange leg med os andre.
Næste gang, kunne jeg altså godt tænke mig, hvis alle Tibber i hele Danmark ville komme. Så skulle der være fest og ballade. Min menneske-mor, syntes at jeg er en optimystisk lille hund, sådan at ønske mig det, og se….dét kan jeg ikke helt forstå. Godt nok er jeg lidt lille….men mystisk? Hvad er mystisk ved at en lille fyr som mig gerne vil holde landsdækkende tibbefest???
Ikke noget… vel??