En underlig og farlig historie om dengang Isito så lysbilleder
Er I klar til en underlig og lidt farlig historie?? ….. så fold ørene ud, og skub pelsen til side. Og er du typen der nemt bliver lidt bange, som lillebitte mig for eksempel….så find lige én rar én, at holde i poten imens.
Er I klar nu…? Ok, så vuffer jeg.
Det var her den anden aften, der var mørkt og mørkt udenfor, og jeg lå og nød den varme brændeovn. Så pludselig begyndte min mor og far at stille så´n et stort stativ med et stort hvidt stykke papir på, op midt i stuen. Halløj tænke jeg…sikke meget konfetti der kan blive ud af den….men inden jeg nåede af nappe i det, så slukkede de alt lyset og man ku´ ikke se en pote for sig.
Hvor uforskammet af dem….de ved jo godt, at med mit forhæng til pandehår, ser man ikke så godt – og i mørke….dér ser jeg bare overhovedet ingen ting. Nu havde jeg godt nok selv pillet hårtotten ud, men alligevel……jeg var meget skuffet kan I tro. Nå….. imens, jeg prøvede at komme forbi sofabordet uden at gå ind i dét – så kom der pludselig en stor og lysende tibbe frem på det store papir. Uuuuuuuha…..du store bulldog, hvor blev jeg bange….jeg blev helt vild, og tju hej hvor det gik….jeg skulle bare ha´ det dersens store hundehoved væk igen. Den var helt flad, lugtede slet ikke eller noget, og så stod den helt unaturligt stille – i hvert fald for en tibbe. Og dét kunne jeg se at det var!!! Stor tibbe – stor trut. Og den kunne slet ikke sige noget – nej…. Den svarede mig slet ikke, da jeg skældte den ud – og skæld ud dét fik den altså maaaaaser af.
Pludselig kom der en anden tibbe frem på papiret….den var også alt alt for underlig til mig. Lidt anderledes i farven, men ellers også flad som en pandekage……og meget meget mystifistisk. Den stod osse helt musestille, og lugtede slet ikke af hund….”af sted med dig” hylede jeg til den….og det gjorde den så.
Puha jeg var helt rundtosset af alt det skælden ud…… så det var godt at den næste hund så flink og rar ud. Den lignede én jeg helt sikkert godt kunne li´ - og måske kendte??? ……hmmmm underligt. Den skældte jeg ikke ud – det så den altså for sød ud til. Min menneske-mor og -far grinede af mig, og sagde at det sørme var mig selv, jeg kiggede på, men sørme nej….dér stoppede desserten vist….dét skulle de ikke bilde mig ind. Jeg var jo her - og ikke dér…..!!! Men sød dét var den sørme :o)
Men så…….du milde madskål, hvor var det bare pludselig alt alt for meget for mit lille pelshoved…….nu var det Sherpa-far, der stod stor og lysende oppe på papiret. Det var altså lidt uhyggeligt for lille mig…..hvorfor var han deroppe??? Hvorfor var han ikke hernede på gulvet ved mig mere…?? Det var godt nok uhyggeligt…. Jeg var lidt bange, men var alligevel omme bag ved papiret og kigge….dér var han osse….han havde bare vendt sig så han kiggede den anden vej….nej hvor underligt. Men hov…..!!! Så fik jeg øje på Sherpa-far…på gulvet lige som mig. Nøøøøøj et hundenys han fik….og han var go´ nok……det var sørme ham. Helt rigtig, og med duft og alting. Jeg blev helt glad igen. Men hva´ var det så på papiret??? Dét var da osse Daddy – bare uden duft og vind i pelsen. Jeg kiggede mange gange frem og tilbage imellem Sherpa-far og så den dersens lyshund……. Og selv om jeg ikke er meget for at fortælle det…..så KAN jeg bare ikke fatte hvordan det kunne gå til.
Men så var det heldigvis slut på de underlige billeder – altså hvor var det bare strengt, af de sære hunde at komme her. Heldigvis så gik de osse hurtigt igen – det var helt sikkert fordi jeg lige ordnede dem. Mor og far sagde at det var morsomt at se lysbilleder sammen med mig….men det kendte jeg jo ikke noget til. Jeg havde jo holdt vagt – og da slet ikke haft tid til at sådan noget pjat. Godt de havde mig vuffer jeg bare – hvad skulle de ellers gøre.
Så nu er jeg helt sikker på, at jeg er den bedste i hele kongeriget til at jage sære flade hunde væk. Sherpa-far har givet mig ret…..efter jeg havde overtalt ham til det i laaaaang tid. Han mente osse, jeg var den bedste til at se både nisser og trolde – hvis han altså fik lov at få sin lur i sofaen.
Og dét fik han….for min Sherpa-far er den bedste far i hele verden. Rund, blød og så dufter han dejligt af hund. Sherpa-hund :o)