Snackbaren
En dag jeg kom ud i haven, så jeg at mor havde lavet en lille snackbar til mig og Sherpa-far. Øj altså - hvor betænksomt af hende……
Der var masser af små
mundrette stykker tørret franskbrød – lige til at guffe, et fad med plumret
vand, og så en masse frø, der godt nok lignede fuglefrø. Det med frøene var
helt sikkert en fejl, for mor siger selv at jeg ikke just spiser som en
fugl…… måske en stor og vild løve måske så??
Men jeg smagte skam på dem kan I tro, men de kløede og kradsede så fælt i
halsen, at resten blev moslet ned på fliserne. Så ku´ de lære det, ku´
de…… de grumme frø.
Det var godt nok lidt usmart, at det hele lå oppe på det dersens havebord – man skulle stå så fjollet, for at nå det. Og fjollet dét gider Sherpa-far godt nok ikke at være……så ville han hellere nøjes med de krummer der smuttede forbi min hundesnude. Men helt fjong for mig –så kunne jeg guffe som jeg ville, helt uden at blive forstyrret. Dvs. jeg syntes godt nok at fuglene var lige lovlige frække – de skældte ud hele tiden, og gloede med deres store fugle øjne lige ned på mig.
Men sådan er fugle nok bare – underlige og helt uden at forstå sig på lækkerier, madro og go´ opførsel.