Pelspleje i Herning

Noget af det første, jeg kan huske, vi lavede sammen med andre tibber, var sådan noget pelspleje hos en flink dame i Herning. Ja, min pels var lige som den plejede, så det var sikkert fint nok!!! 

Der var en masse hunde…og de var lige så frække som mig. Det var måske godt nok…..så var der nok ikke nogen der så alle de ulykker som jeg lavede - helt alene. Damen hedder Anette Skånstrøm…..og hun er rigtig flink. Hun havde bagt kage og lavet kaffe til alle forældrene, men der var en fræk hund – som åbenbart har lange ben, og som snuppede det meste af kagen. Det var bare SÅ frækt syntes jeg - den ville slet ikke dele det med mig.

Der var også en dame, der skulle vise vores forældre hvordan de skulle børste os. Damen hed Anne Laugesen, og sørme om ikke hun ville ha´ nogle af os hunde op på bordet til at demonstrerer på!! Uha…godt jeg ikke skulle være prøveklud. Tænk alle de fremmede der så ville se mig under maven – dér sætter jeg altså grænsen. Næ nej – men da der forinden blev uddelt klap og andet ros – da var jeg selvfølgelig på pletten kan I tro. Dét er nemlig noget der dur….og ikke nær så privat, for en teenager som mig. Vi legede bare rigtig godt ude i haven. Rundt og rundt og rundt løb vi…..så vi blev helt rundtossede. Jeg legede rigtig godt med en anden fræk hund der hedder Morgan…vi opfandt sådan lige en hurtig hundedans – det var sååååååå sjovt.

Til sidst var jeg bare helt færdig – slut prut finale med mig. Jeg sov hele vejen hjem…. og jeg tror nok min far måtte bære mig ind i min kurv og sove videre, da vi nåede vores hus. Jeg kan ikke rigtig huske andet i hvert fald – andet end det havde været en skøøøøøøøn dag.

Tilbage

 

  Site Meter