Ringtræning

Jo altså….min mor og jeg går til sådan noget ringtræning!!! Hvorfor det så end hedder det…jeg syntes nu ikke det er så ring´ enda´.

Der er masser af andre sjove hunde, som også kommer med enten deres mor eller far. Så skal vi løbe rundt, og lade som om vi aldrig har gjort andet….pyhaaaa…det er altså lidt trættende i længden at opføre sig pænt. 

Første gang vi var af sted, vidste jeg slet ikke noget om nogen ting – jeg troede vi skulle lege vildt, som jeg have gjort til hvalpetræning….men næææ nej, hvor er det bare kedeligt at blive voksen. Vi skulle løbe rundt og der var hunde over det hele – det kunne jeg jo slet ikke koncentrere mig om, og min mor syntes vist ikke jeg var så go´ til det den dag. Nu syntes jeg selv jeg er blevet ret go´ til det – min mor mener vist jeg har et stykke vej endnu…hvad mener hun mon med det??

Men så er der Leif – det er ham der træner os. Han er flink kan I tro. Han kommer altid rundt og siger dav til os alle sammen……bare jeg er så heldig, at han kommer hen til mig først en dag…så skal I se de andre hunde blive misundelige. Han mærker på mig over det hele, og kigger på mine tænder – det er nu lidt sjovt syntes jeg. Nogle gange slikker jeg ham på fingrene – bare for at fortælle at han er en OK fyr. Så skal jeg også løbe frem og tilbage, eller i en trekant – helt alene med min mor – så kigger de alle sammen på mig, og jeg gør mig umage for at se fin ud.

Det er noget med, at jeg skal lære det for at se fin ud til udstillinger……..men jeg syntes nu det bedste af det hele er, at mødes med dem alle sammen hver uge. Nogle af de andre hunde, der har kommet dér i mange mange år siger, at man aldrig får lært nok – de kommer der i hvert fald stadig. Men jeg tror måske det har noget at gøre med at de voksne altid skal drikke det dér varme kaffe og spise kage bagefter. Jeg og hundevennerne kommer her simpelthen for deres hygges skyld.

Tilbage

 

  Site Meter