TibbeTrekking 2002
I mine forældres sommerferie, havde de til min ret store overraskelse arrangeret at vi skulle på en kææææææmpe gåtur, så stor at vi skulle overnatte undervejs.
Mine søskende Victor og Frida skulle også med – sammen med deres fine familie, og sikke jeg altså glædede mig da jeg først fandt ud af hvad det var for noget.
De havde pakket en helt masse ting som de skulle bære på…….også mad og andre vigtige ting som helt sikkert var til os. Vi kørte af sted i bilen, og efter en laaaang tur var vi fremme ved en campingplads hvor de andre ventede på os. Så skulle vi jo lige sige dav og sådan…..og så var vi jo faktisk klar til at komme af sted.
Så gik vi….og det var bare så flot og spændende. Et helt nyt ”gåturssted” de havde fundet. Det var flot at gå ved siden af den der sø hele tiden – og praktisk hvis vi blev tørstige, så kunne vi bare lige ta´ lidt at drikke, eller et ”dyp” hvis det lige var noget.
Vi lavede ret mange stop under vejs, for at de voksne kunne følge med os, men så blev der åbnet for de gode poser i rygsækkene – og det var jo værd at vente på. Så lavede de varme ting over ilden, og spiste kage og sådan noget…….de havde slet ikke travlt, og masser af tid til at hygge med os.
Vi var rigtigt gode til at passe på vores forældre, vi havde heldigvis givet dem flex-liner på, så de ikke blev væk, eller kom for langt bagud. Og de var også meget bedre til at gå i dem end jeg havde regnet med. De lavede kun knuder én…øhhhhh to, eller var det mon ti gange.
Efter en riiiigtig lang stejl bakke – så stejl at vi måtte trække de voksne det sidste stykke op – syntes de, at vi skulle slå lejer. De pakkede rygsækkene ud og slog sådan nogle små ”stof-hundehuse” op – dem skulle vi sove i om natten, meget hyggeligt. De lavede vores aftensmad over bål, vi fik skam også varm mad - med grøntsager i, uhmmm. De voksne fik gryderet – ja, jeg vil i hvert fald ikke bytte.
Da vi skulle sove lod vi de voksne sove inde hos os, det var jo lidt synd for dem hvis de skulle sove ude sammen med de vilde dyr. Så vi sov jo sådan lidt i lag…. og tænk Victors far vil også være nede i den der sovepose som de så åbenbart skulle dele, hmmmm, men det var nu ren råhygge.
Næste morgen var vi
– selvfølgelig, hurtigt klar til at gå videre. Men vi skulle igen vente på
de voksne – de skulle jo lige vågne, spise og alt mulig andet inden de syntes
de var klar. Tænk at 4-benede kan være hurtigere på benene en de 2-benede
……de har jo kun halvt så mange at holde styr på…! Men endelig kom vi af
sted, bare for hele formiddagen at skulle lytte til en masse snak om softice, og
så sådan en båd de kaldte Hjejlen. Jo jo, de var da også helt vilde, da vi
ved middagstid endelig nåede det dersens Himmelbjerg og de kunne få deres is.
Jeg kiggede godt nok længe efter den der himmel på bjerget, den var jo sikkert
noget særligt??? ….men den var da vist lige som den havde været på hele
turen så jeg opgav og nød i stedet min smagsprøve på isen.
Efter pausen gik vi så
igen. Vi kom til en lille by hvor der kom en kæææææmpe lang rød bil forbi
og hentede os. Et tog – med hundekupé…..jo jo sørme. Det var fint sådan
at blive transporteret lidt…. For selv om det jo var godt at snuse rundt i
skoven var vi nu alligevel lidt trætte. Men vi havde næste kun lige fået
hilst på alle de sære mennesker i kupeen, inden vi skulle af igen – bare for
at gå igen. Nu var vi igen i en lille by – bare en anden én. Her skulle vi
bo på campingplads – og endda i campingvogn. Det gav lidt mere plads og vi
skulle ikke sådan ligge oven på hinanden
- så bare for hyggens skyld daJ.
Så var det jo blevet den 3. dag, og jeg kunne forstå at vi nu skulle til at hjem ad igen. Men vi havde jo også allerede oplevet en helt masse ting og sager så det var OK - men sørme det var slet ikke slut endnu. Vi skulle sejle skulle vi…..i den båd de kaldte Hjejlen. Sikken en udsigt der var, og vi kunne se en helt masse andre både og mennesker på ture.
Så var vi endelig
tilbage ved bilerne….og jo de var der sørme endnu, hvilket jo var heltdigt
nok da vi jo så nok skulle ha´ gået hjem.
Det var vel nok en dejlig tur vi havde haft. Jeg blev bare SÅ træt på vejen hjem i bilen at jeg sov og sov…..en helt masse. Jeg drømmer stadig om det om natten, og håber at vi måske skal sådan noget spændende noget igen til næste år. Hvem ved…måske du skulle ha´ fået lyst til at komme med??