Gåtur på Mols

Så en dag skulle vi af sted i bilen – sikke det gik derud ad. Vi kørte lidt længere end vi plejer at gøre, og jeg kunne slet ikke vente med at se hvad de nu havde fundet på.

Endelig skulle vi ud af bilen, og Yes……jeg kunne høre andre hunde, så var vi ikke kørt helt galt i byen. Det var de to andre tibber som vi skulle besøge – Thimpu og Bofors, og de var bare nogle flinke hunde. Måske Thimpu var lige lidt mere sødere, men hun var jo også en damehund og de er nu tit lidt rarere at være sammen med for sådan en frisk fyr som mig. Bofors var skam også en rigtig fin fyr, men han troede vist at Thimpu var hans helt alene….så han blev lidt sur på mig – og det var jo næææææææsten helt uden grund. ”Fnis".  

Vi var sørme endt på Mols, kunne jeg forstå, og mine forældre havde aftalt en go´ gåtur ved Helgenæs sammen med de mennesker som åbenbart boede sammen med de andre hunde. Så vi skulle jo med.

Sikke nogle dejlige bakker der er derude og det gik over stok og sten – og både op og ned. Jeg kunne godt mærke at, de andre hunde var vant at løbe her, de kendte alle de gode steder og blev åbenbart slet ikke trætte. Men jeg lod bare som om jeg heller ikke var træt, og prøve at følge med de andre.

De voksne snakkede en helt masse sammen – om os og andre tibbehunde. Og de hyggede sig rigtig meget kunne vi se.

Efter den dersens gåtur skulle vi ind i et sommerhus. Det var Thimpu´s mor Tine der havde det, og hun havde lavet lasagne til os alle sammen. Det vil sige……det troede vi….der var slet ikke noget til os hunde….som om vi ikke ku´ li´ det….det tror jeg altså godt vi kunne.

Da maden så var blevet spist – jo altså bare ikke af os……. så skulle vi hjem ad igen.

Jeg var vist alligevel blevet lidt træt, for jeg kan slet ikke huske hjemturen, og vågnede vist først, da vi var kommet helt hjem.

Tilbage