På udstilling
Min mor og far tager mig også med til sådan nogle udstillinger – hundeudstillinger hedder det rigtig fint. Der skal jeg lave det, som jeg ellers laver til træning, men det er bare sådan ”rigtigt” – med rigtig publikum, dommer og……hvis man er heldig…. måske præmier.
Men ellers ligner det dét derhjemme. Dér skal jeg også løbe rundt og rundt med min mor i snoren, og så op på bordet hvor dommeren kommer hen til en og skal en masse. Ja, han skal både kigge og mærke hér og – ikke mindst, dér, og det er altså lidt for frækt for en ung fyr som mig. Så først kigger dommeren på om han syntes, jeg er en fin hund – sådan i forhold til, hvad der engang er blevet bestemt der er en fin hund. Og gør han det….jeps, så får jeg et fint rødt bånd. Så bagefter skal dommeren bestemme hvilken én af os – altså os med de røde bånd, der er den flotteste. Så skal vi bytte rækkefølge - i den måde vi går på række, indtil dommeren er tilfreds. Og når han er det…så er der flere flotte farvede bånd til os.
Egentligt er det viiiiiildt nemt – det tager ikke ret lang tid og så er det hele ovre. Men der er bare lige én ting jeg syntes er ret svært…hold da op hvor er det altså bare ikke nemt at holde sig i skindet. SÅ mange hunde af alle mulige slags, og så må jeg ikke engang lege med dem. Min mor siger jeg skal opføre mig pænt og gøre som hun siger, men helt ærligt…..det er godt nok for kedeligt i længden for en fræk fyr som mig. Hun siger også, at hun ikke altid kan forstå, at jeg er så dygtig derhjemme og når vi er til træning, og så åbenbart har glemt alt når vi kommer af sted. Men jeg er jo en hund – i dén grad en hund, og tilmed en hanhund – så hvordan var det liiiiiige hun forestillede sig jeg skulle opføre mig pænt med alle de fristelser og festligheder. Næææ nej du – gang i gaden….dét er lige mig.
Men jeg gør nu alligevel et forsøg….det bedste jeg kan, og det ved mor også godt. Så hun bliver næsten slet ikke sur på mig, når jeg fræk. Faktisk tror jeg, at min mor og far syntes der er lidt ok, at jeg har min egen idé om tingene – jeg tror faktisk, de syntes, jeg er lidt sjov nogle gange…..nå ja, man gør vel altid et forsøg *ssssssss*.
Så selv om vi i familien ikke altid er helt enige om hvordan sådan nogle udstillinger skal forløbe……så har vi altid nogle hundego´e dage med det. Jeg får sørme også noget at snakke med de andre om til næste træning – og hundesnak er noget af det bedste i heeeeeele Verden.