Skue i Holstebro
Nu skal I alle sammen høre…….
En dag begyndte min mor at vimse rundt – sådan som hun gør inden vi skal på udstilling. Jeg blev badet og shinet op i den helt store stil – så der var slet ingen tvivl. Jeg skulle helt sikkert til udstilling.
Men så var det lige jeg begyndte at undre mig, da bilen skulle pakkes….Hvad skulle vi bruge det dersens telt til??? Hvad var nu lige det for noget??? Godt nok plejer vi at ha´ en gudsvelsignelse af ting og sager med når jeg skal udstilles, men et telt….det var godt nok nyt. Måske vi slet ikke skulle på udstilling alligevel – campingferie måske??
Men så dagen efter kørte vi af sted – ganske som vi plejer….og jo….det var sørme en udstilling – bare sådan i miniformat. Men træk mig så lige baglæns op i kurven, hvor blev jeg overrasket. Min søde søster Frida kom også. Jubiiiiiii. Det var allerførste gang hun skulle prøve sådan noget halløj, så det var sørme godt jeg også var der. Jeg mener….sådan til at heppe på hende, og videregive hende alle mine erfaringer og talenter – øhhhh…eller hvad vi nu liiiige skal kalde det *fnis* I hvert fald var det hundehyggeligt også at ha´ Frida med. Hendes mor og far, har jo altid været med når jeg har været på udstilling. Så nu var det hele bare helt perfekt.
Men så kom vi jo til det dersens telt, som vi jo havde med. Det viste sig sørme at være en havepavillon. Orv….så tænkte jeg straks på havefest, og lune flutes fra grillen. Mums. Men øv nej. Det var bare fordi, vi skulle være udenfor i en park, og det dryppede lidt ned fra oven. Eller skal jeg mon kalde det sådan lidt let regn? Knap så let regn? Nå ja, det stod vel ned i stride strømme – så egentligt var det vel ret godt tænkt af de tobenede, at ta´ teltet med.
Der kunne vi så stå i tørvejr med alt vores ”tilbehør”. Søster og jeg stod lige ved siden af hinanden – smadder hyggeligt. De voksne havde også en masse hyggelige ting med. Der var både de dersens forskellige varme ting som de altid drikker, men også lækre ting til at spise. De hyggede sig i hvert fald også rigtigt meget…..dét kunne vi se.
Selve det der løben rundt….det var ikke så vældigt, nej. Vi blev smaddervåde begge to – også vores mødre selvfølgelig, de var jo i den anden ende af snoren som de plejer. Så selv om vi nu egentligt er nogle labre hunde – i hvert fald hvis vi selv skal vuffe det, så ser vi altså ret noller ud med sjakvåde ”dame” ben. Æv bæv – ingen grund til sådan at være stadset ud. Efter den tid det kan tage at bjæffe bare to bjæf – da lignede vi nogen der havde været ude og svømme. Det er skam også muntret nok, men var det ikke lige det, der var planen dén dag.
Nå, men dommeren syntes, vi begge to var fine tibbehunde. Så vi fik hvert vores røde bånd, diplom, glas og mums……en pose hundemad.
Så selv om det egentligt ikke var vejr til at sende en hund ud i, så havde vi en skøøøøøn dag. Frida fik en rigtig fin, om end temmelig våd, debut som udstillingshund, og jeg tror helt sikkert at hun snart skal med igen.
Så vuf vuf, vov….vov vov vuf, vuf vuf…vov. (Som betyder: ”Så tillykke Frida…tak for den gode dag og hils lige dine voksne, og resten af flokken hjemme på farmen”)