Ugler i mosen..... Øhhhhh jeg mener pelsen!!!
Ved I hvad….? Den dér pels jeg går rundt med…..den er altså noget for sig. Den ligner godt nok dem de andre søde Tibbehunde også har, men alle mulige andre slags hunde……!!! Fryser de slet ik`? Tænk engang at gå med sommertøj hele året. Det må godt nok være hundehamrende koldt. Men når jeg spørger nogle af hundene til det, ja så nævner de altid min vinterfrakke………og så finder vi som regel noget andet at vuffe om.
Men der er godt nok også meget pels, og der kommer hele tiden mere – foreløbig altså. Det går ikke så stærkt mere, som da jeg var en lille hundebasse. Jeg er stadig en basse, men ikke helt så lille mere. Dengang voksede det ret meget kan I tro – en overgang lignede jeg nærmest dem fra Beatles også…..waurv det var smart.
Det er bare lidt besværligt…..skal jeg holde den i sådan rimelig flot form, så skal den altså både børstes og alt muligt andet pjat. Og selv om jeg gerne ville…..ja, så er det sørme svært at orden helt selv. Jeg kan godt pille pinde og andet pynt af poterne og måsen – der kan jeg nemlig nå med bisserne. Jo jo….. I skulle se mig ligge med poterne strittende til alle sider for at nå liiiiige det der sted helt bagpå. Det er et kunststykke, men helt klart muligt. Men ryggen….uha den er svær. Det er så dér min mor kommer ind i billedet…hun vil nemlig gerne hjælpe mig. Egentligt kan hun jo bare træde til når jeg liiiiige syntes jeg trænger, men hun har desværre sin helt egen idéer om hvornår det skal være. Lidt for tit måske – efter min smag.
Når det så skal være, så ligger jeg på bordet på min fine pude. Sådan helt fladt på siden, og stritter skiftevis med det ene og det andet ben. Så kan mor nemlig komme til alle mulige og umulige steder, og få alle filtrene og uglerne med. Ja, de der ugler…..dem er hun ikke så meget for. Hun siger tit, at hun godt ved at jeg er en flink dreng, men at jeg altså ikke af dén grund skal inviterer dem til at bo i pelsen. De skal hellere blive i mosen sammen med alle de andre vilde dyr. Meeeeen……så vilde er de da heller ikke – ikke altid i hvert fald.
Det ta´r godt nok noget tid at gøre lille mig i stand – men det gør såmænd slet ikke så meget endda. For ved I hvad…? Det er egentligt ret skønt. Tænk bare at ligge og blive nusset – i laaaang tid. Det er smadder hyggeligt. Mor kalder det kvalitets tid. Jeg ved godt nok ikke liiiige hvad det er for en slags tid, men vi hygger os bare rigtig meget kan I tro. Og det er ikke sådan at bjæffe dårligt om.
Så det er slet ikke så dårligt at gå med vinterfrakke året rundt.