Ferie hos farmor og farfar
For nyligt skulle vores menneske-mor til eksamen. Heeeeelt langt væk her hjemme fra – og så i flere dage. Vores far skulle også med, vist bare for hyggens skyld – men så var der jo os to hundevapser tilbage. Det vil altså sige, det ku´ vi jo ik´ – altså være alene hjemme…..Så vi skulle på ferie i stedet for.
Men det var bare helt ok. Jeg sku´ nemlig besøge farmor og farfar, og det er nok nemlig verdens bedste sted at være på ferie kan I tro. Der er masser af lækkerier, en STOR have man kan tumle i, gåture hele tiden og så er farmor også hjemme hele dagen. Dét er et dejligt sted.
”Jubiiiiii – jeg er bare helt klar” – sagde jeg, da de hentede mig. Jeg havde selvfølgelig bedt om, at få pakket en kurv med alle mine uundværlige ting og hundemad og lækkerier nok til flere uger – man ved jo aldrig!!!. Så jeg var klar!!! Og så var der jo også liiiiige den fantastiske ting denne gang – jeg skulle være enebarn igen!!! Drønnerten Isito skulle nemlig ikke med….næ nej han skulle noget helt andet, og det ku´ da aldrig være helt så godt, som det jeg skulle.
Så jeg hyggede mig rigtigt med, at kunne få lov at sove liiiiiige så længe jeg havde lyst til – og helt uden pludselig at have et vildt dyr hoppende oven på mig (læs: Isito i fuld firspring). Farmor troede vist der var noget i vejen med mig siden jeg var så stille – men jeg nød jo bare at tulle rundt hele dagen uden egentligt at behøve at vågne helt op. Sådan nærmest med nattøj på hele tiden. Jo jo– men det var jo nødvendigt for at få ladet mine tibbe-batterier op igen.
Jeg havde det viiildt skønt, kan I tro, men jeg havde det nu også rigtig skønt da jeg skulle hjem igen. Jeg havde nu savnet dem alle sammen, og Isito ga´ mig de allerstørste hundenysser man ku´ tænke sig. Dét var dejligt. Det var også dejligt at tumle rundt igen – men nu var jeg jo også spræng fuld at energi igen – lidt ligesom en vild tiger. Så Isito får kamp til stregen – i hvert fald lige de første par dage.