Den dag min hjemmeboende søn blev 1 år
Hold da op hvor tiden stryger af sted, når man har det hundesjovt….. og dét har vi, Isito og mig……og så skete det altså bare….Isito-baby blev sørme 1 år.
Jeg syntes jo, det var min pligt som far, at sætte ham ind i hvad der skulle ske på så´n en føs´da. Så jeg havde vuffet lystigt om alt, hvad der var hændt på mine 3 af slagsen. Han var meget imponeret – og spændt. Nu glædet han sig riiiigtig meget, gjorde han – og han fik kun en lille bitte smule ondt i maven af det. (men bare rolig - det var ikke så slemt, at en lille kiks, ikke kunne ordne dét).
Dagen startede som alle vores dejlige dage nu engang gør….vi gik nemmerlig en morgentur med vores mor og far, inden vi alle sammen sku´ spise morgenmad. Og jeg tror, helt hunde sikkert, at det var helt med vanille, at det havde regnet hele natten….der var store pytter over det hele – lige til at soppe i, og bliver riiiiiigtig dejlige våde. ”Pyt med pytterne” sagde mor og far – for de vidste godt at sjasken og pjasken nu nok alligevel, var den bedste morgengave en lille pjevs som Isito kunne få.
Om aftenen kom alle dem som vi kalder familie, med gaver og lækkerier til os – ja, jeg fik jo også en masse lækkert. Det er jo mig, der er den stolte far. Så vi hjalp på bedste hundemaner, hinanden med at pakke gaverne ud. Lige hive i hver sin enden – og vupti….så er der bamser og guf ud over det hele. Vores mor havde osse lavet to meget lækre lagkager til os – med fløde og alting. Det havde taget laaaang tid at lave, sagde hun, men dét kan jeg nu ikke forstå…..for de tog slet ikke lang tid at spise.
Da Isito-baby og mig nyssede go´ nat dén aften, fortalte han, at det havde været alle tiders føs´da. Dét varmede mit faderlige hunde hjerte, kan I lige tro. Vi sendte osse lige alle de varme tanker vi overhovedet orkede til dagens andre små fødselsdags-drønnerter; Thilde, Milou, Emil, Chilli og Tasam. De blev nemlig osse 1 år……og sikket et år!!!