Prinsesser i løbetid
Her for noget tid siden, så kom hun skisme igen – hende Prinsessen fra Vestjylland. Ja, altså hende som i øvrigt osse udmærker sig ved at være min søster. Hendes mennesker skulle på ferie, og så sørme om ikke min mor og far sagde "hit med Prinsessen". Jo jo skam….de mente vist ikke de have nok i et par drønnerter som Isito-babyen og mig – men tro mig på vuffet… de blev klogere.
Hun skulle være her lææææænge. Rigtig længe faktisk, hvis man spurgte hende selv. Hun savner nemlig ret hurtigt sin mor – og så bliver hun lige vel tøset at være i nærheden af. Men hva´….. Isito og mig gik ind til prinsesse-opgaven med vind i pandehåret – så kunne det da ikke være så slemt.
Men sådanne Prinsesser her det med at komme i løbetid – også dem fra Vestjylland. Så det kom hun jo selvfølgelig. Det er egentligt en laaaaang historie, men det korte af det lange var at min mor skulle tørre hende i måsen hver dag!! Altså……tænk sig at hun virkelig gad det pjat. Jeg bliver kun tørret når jeg har haft uheld…. Og så må jeg osse under bruseren….. men det vuffer vi ikke mere om. Det her er jo et offentlig sted!!! Men det var noget med, at der skulle holdes øje med, hvornår det helt rette tidspunkt var i den dersens løbetid, hvalpe og en masse mere pige snak. Nå…..??? Og så var det lige jeg tænkte….er det ikke altid det helt rigtige tidspunkt at løbe. Ja, man kan da osse nogen gange spurte, galoperer og tonse af sted – men løbe….dét kan man altid. Og som jeg så´n lige kunne huske Frida fra sidste besøg – så klarede hun da 10 omgange i haven på en ret fin tid….. Og ”løbetid” er det egentligt ikke det samme som ”bølletid”???
Nå – men så var det lige at kiksen faldt på plads. Løbetid….det er dét der betyder at selv en søster bliver til en dame!!! Hundedame – af den go´e slags. Min næse ku´ ikke ta´ fejl mere…..hun duftede sørme lidt mere dejligt end hun plejer at gøre. Og det var ikke fordi hun havde fået skumbad eller noget – hun var bare sådan. Isito-babyen kunne osse dufte det – og pludselig var han slet ikke nogen baby mere!! Uha uha – sikke en bisse han blev den bette grønært. Så måtte daddy her genopfriske det gældende reglementet for Gl. Skivevej nr. 15 for ham – på en ok og næsten helt fredelig måde altså. Det var osse næsten ok syntes han – man han er nu alligevel ikke det samme lille pus mere. Men han forstår sig jo heller ikke på damer…han rendte troligt i måsen på hende hele tiden, selv om hun slet slet ikke var til noget sjov. Næ du – Sherpa her….han ved nok hvornår det kan betale sig at møde op. Og så fortalte jeg ham historien om, hvordan jeg i sin tid mødtes med hans mor – dvs. jeg fortalte selvfølgelig ikke det hele… SÅ gammel er han jo heller ikke endnu.
Men Frida blev vist osse så vældig legesyg og hyggenygge af alt det løbetid. Altså ud over alt hendes piben, hylen og putten i arm……så var hun faktisk ret ok. Hun ville sørme gerne spurte rundt med os i haven. Tju hej for en drønen….. edder sjovt. Det var lige til at blive rundtosset af, sådan som hun kunne gå i ”sæl-sving”. Jeg sendte lige en tanke til den Hr. Hund som ventede på hende, når den dersens ”tid” var som den sku´ være. Jeg håbede sådan på, han havde en go´ kondi…eller at hun i det mindste gad at stå stille – for ellers fik han hende da vist ikke med på noget sjov.
Ja – for jeg var jo godt klar over, at det ikke kunne hjælpe noget, at jeg forelskede mig i hende….det er jo trods alt min lillesøs vi taler om her (ja – jeg er jo sikker på at jeg kom ud først at os to). Men mor og far var alligevel ikke helt sikre på, at vi kunne passe godt nok på hende og hendes dyd, imens de skulle passe deres arbejde. Så hun fik sørme æren af, at komme i familiepleje hos både vores mormor og farmor & farfar. Heldige asen…!!! Isito og mig har faktisk tænkt på om vi osse skulle prøve sådan en løbetid – for vi vil osse i familiepension!!!
Efter nogen dage blev hun afhentet igen – og Prinsesse cirkuset var slut for denne gang. Isito er godt nok stadig ikke blevet helt sig selv – men det kommer vel. Han er ikke bisset mere – men gør snare et utroligt godt og efterabende forsøg, på at være lige så go´ til alting som lille og søde mig. Hmmm…..jeg må jeg jo se få pillet af ham igen – til den lille drønnert der ALTID kunne lave ballade og hurlumhej.
”Hundegårds-trommerne” vil vide, at Prinsessen gerne ville være med på noget sjov med han Hr. Prins – og at hun ikke hellere ville løbe om kap. Så mon ikke der er kiksekager i ovnen – og en familieforøgelse på vej. Det håber jeg sørme, og så ska´ jeg vuffeme ha´ tilføjet min nye titel på mit visitkort ”Onkel”.
Vuf fra Onkel Sherpa.