Her er Sherpa - vores første Tibbe.
Sherpa var den første Tibbe i vores hjem - og han har en stor plads i vores hjerter - og vores sofa :o)
Sherpa har et dejligt temperament, og han elsker mennesker og andre hunde. Han er en meget glad og legesyg hund, men også en meget opmærksom hund. Han fornemmer hans familie - og han ønsker at være en del af den og hvad vi laver. Holder et vågent øje ved trappen, hvis nogen skulle komme - og våger helt bestemt i sengen hvis nogen i familien er syge. Hans evne til at samle flokken, trøste og beskytte, er noget vi aldrig før har oplevet hos nogen hund. Han har med sin hengivenhed, humor og finurlige indslag, gjort vores hverdag meget mere værd.
Han er i besiddelse af evnen, til at hoppe op og putte sig helt tæt ind til én, uden at man opdager det. Først når man mærker varmen og nærværet, ved man han er der. Han er altid opmærksom og en del af alting – selv om man næsten ikke hører ham.
Udstillingsdommere har igennem tiden beskrevet ham med ord som; "iøjnefaldende hund", "meget typisk tibetansk terrier", "fortræffelig type", "herligt temperament", "dejligt hoved og udtryk", " Showing himself as a youngster" og "bevæger sig med herlig rejsning og drive".
Og dyrlægen ved hans sidste øjenlysning beskrev ham som en utrolig harmonisk hund, og en hund der virkelig hviler i sig selv. Og det vidste vi jo godt alt sammen - Sherpa er bare den bedste.
Nu er Sherpa jo ved at komme lidt op i årene, og det viser sig ved, at han har fået en del grå hår og en stor del mere tålmodighed. Han er også tillagt sig en "gammelmands-vane", nemlig at han skal stoppe op, når han skal kigge på noget eller noget på vores gåture. Det er øjensynligt ikke længere muligt for han at se på verden der bevæger sig forbi, imens han går - til stor morskab for os og de forbipasserende.
Men humøret er stadig højt, og det kække blik i hans øjne er det samme som altid. Frisk og meget opmærksom.
