Tibet

Kort og godt om Tibet
Tibet også kaldet ”landet på verdens tag”, er med sin gennemsnitlige højde på 4.875 meter over havet, det højest beliggende land i verden. Størstedelen af landet er præget af store øde højsletter, ufremkommelige bjergegne og tætte skove. Mens de vidtstrakte højsletter mod nord har givet mulighed for nomadernes dyrehold, har de mildere dale i syd givet mulighed for opdyrkning af jorden. Men trods Tibetanernes evner til at tilpasse sig de barske forhold, er der dog grænser for hvor mange munde landet kan mætte.

Geografi
Tibet som ligger øde hen omkranset af bjergkæder mod vest, nord og syd, er opdelt i 3 geografiske regioner, det Nordlige, det Sydlige og det Ydre Plateau.

Det Nordlige Plateau er med sine lave temperaturer, altid kraftige blæst og mangel på regn, et af de mest ugæstfri og barske steder på jorden. Det er det største område i Tibet og dækker omkring halvdelen af landets samlede areal. Denne del af landet, som er udpræget græsland, har dog et rigt dyreliv og størstedelen af de Tibetanske nomader lever i dette område.

Det Sydlige Plateau som er præget af store tætte skove og ugæstfri bjergegne, er som det Nordlige Plateau, meget øde og sparsomt beboet.

Det Ydre Plateau er det mest frodige og gæstfrit af Tibets områder. I denne del af landet hvor klimaet er mildere, er jordbrug og dyrehold langt mere udbredt. Det er også i dette område at størstedelen af Tibets befolkning bor. Alle de større byer, også hovedstaden Lhasa, ligger i dette område.

Klima
På grund af de mange bjergkæder og landets høje beliggenhed, er vejret meget barskt og omskifteligt. Sommeren kan byde på dagtemperaturer på 35-40 grader og nattemperaturer under frysepunktet. Den gennemsnitlige nedbør er kun 38mm pr. år, til sammenligning får vi i Danmark ca. 18 gange mere regn. Nedbøren falder hovedsageligt i den østlige del af det Ydre Plateau.

I december starter vinteren og temperaturen falder til langt under frysepunktet. I det Nordlige Plateau er det ikke unormalt med temperaturer på –40 grader. Skønt vintrene er ekstremt kolde er de meget solrige.

Befolkning
Trods landets størrelse 1.228.000 km2 eller næsten 29 gange større end Danmark, er her kun ca. 2,3 millioner indbyggere. I modsætning til befolkningstætheden i Danmark som er på 123 personer pr. km2 bor der i Tibet kun 1,8 personer pr. km2.

Jordbrug og dyrehold har traditionelt dannet grundlaget for det tibetanske samfund og omkring 80% af befolkningen lever fortsat heraf. Den største befolkningsgruppe er nomaderne. Nomaderne er stort set selvforsynende, men er også i stigende grad handelsfolk. De lever af de ressourcer deres dyr giver dem. Yak, geder og får, kan alle bidrage med både kød, mælk og uld samt være til gavn som transport og/eller arbejdsdyr. De produkter de ikke selv kan udnytte, sælges til folk i byerne, hvor nomaderne så til gengæld kan få korn og andre varer, de ikke selv har mulighed for at lave.

Religion
Det Tibetanske folk er buddhister og religionen er det vigtigste aspekt i tibetanernes liv. Tibetanerne har en stærk tro på reinkarnation og sætter en ære i at leve i harmoni med både den fysiske og den åndelige verden.

Der har altid været en meget udbredt klostertradition og før den kinesiske besættelse af Tibet, var der over 6.000 klostre og mere end hver tiende mand levede som munk. Klostrene havde utrolig stor betydning i samfundet, både religiøst, socialt og politisk. De største klostre husede flere tusinde munke og fungerede nærmest som en slags uddannelsescenter. Her blev munkene uddannet i den buddhistiske tro, men der blev også undervist i ikke religiøse fag som medicin og kunst.

Der var også mange mindre klostre rundt i landet. Disse klostre, som typisk husede under 1.000 munke, havde også en vigtig rolle, som en slags vejviser for folket. Munkene blev uddannet til at udføre ritualer for folket og lede dem på den rigtige vej i livet. Tibetanernes religiøse og politiske leder er Dalai Lama, Lama betyder ”den højeste”.

Tilbage