Tibet – og den Tibetanske terrier

Mon ikke alle dem der er beriget med en Tibetansk terrier, på et eller andet tidspunkt har ladet tankerne kredse omkring landet Tibet? Hvordan er der i det højtliggende bjergrige? – og hvordan har det haft indflydelse på hvordan vores hunde er blevet som de er?

Phalkor Klostret. Klostre og landsbyer ligger typisk i læ på bjergsider eller som her på "bakketop" i en dal. Klostrene ligger højst, så man den bedste beskyttelse imod omverdenen

Vi har, i forhold til mange af jer andre Tibbe ejere, kun ringe erfaring omkring racens standard og det avlsarbejde der er blevet gjort siden den i sin tid kom til landet. Vores første tibbe, Sherpa, kom til verden i januar 2001, og vores interesse og viden rækker ikke længere tilbage end et halvt år før han blev født. Så vi er nye i ”faget”, om end meget ivrige for at lære. Men vi har i modsætning til mange andre, været så heldige at have haft muligheden for selv, at besøge Tibet, og ved selvsyn at opleve det sagnomspundne land. Så det er det, der er vores grundlag for, at kommentere hundenes udseende og væremåde.

Tibet er et utroligt smukt og betagende land, og hurtigt efter at vi havde krydset grænsen fra Nepal, blev vi fortryllede og imponerede. Tibet er verdens højest beliggende land, med en gennemsnits højde på 4.875 meter over havets overflade, og det er omgivet af høje bjerge mod Nord, Syd og Vest. Turen ind i landet er meget uvejsom. Det er besværligt og krævende at krydse bjergene, og med tanke på hvordan mulighederne var for at komme ind, inden jeeps med firehjulstræk og fly blev almindelige, ja så er det oplagt hvordan myterne om det mystiske land på verdens tag opstod.

Grænselandet mellem Nepal og Tibet er også grænsen til de høje Himalaya bjerge, et af verdens mest ufremkommelige og ugæstfrie områder.

Klimaet er et af de mest ugæstfrie på jorden. Der blæser meget kraftige vinde, og der falder et minimum eller slet ingen regn, hvilket resulterer i meget lidt vegetation. Der er især på sletterne store temperatur svingninger. Om sommeren kan der blive op til 37˚ om dagen, men alligevel under frysepunktet om natten. Sommeren er også tiden hvor monsunregnen når op over det sydlige Tibet, og det giver liv til en sparsom vegetation. Den nordlige del forbliver bar og gold med klipper og sten. Om vinteren er det ikke ualmindeligt med -40˚, og en meget tør luft. Der er også et ekstremt skarpt lys. Det opstår fordi den tynde luft i de højder ikke filtrerer så mange af solens stråler væk, som f.eks. her i Danmark. Så skarpt et lys, at vesterlændinge som os, må gå med solbriller selv på en gråvejrs dag. Det er beundringsværdigt at se hvordan Tibetanerne klare hverdagen, og at de selv under så barske forhold, alligevel formår at leve i pagt og harmoni med naturen og deres dyr. De har stort overskud af kærlighed og respekt til alt levende – herunder også Tibberne.

Det ydre plateau Lige på den anden side af de mægtige Himalaya bjerge ligger denne enorme højslette, som strækker sig over ca. 3.500 km. I denne region bor største delen af Tibets befolkning, især pga. det relative skånsomme klima

Hundene og de andre dyr i Tibet er ikke så store. De er kompakte, sådan lidt firkantede og meget robuste – med andre ord små, hårdføre muskelbundter. De indgår i tibetanernes liv og hverdag i alle henseender, og bidrager med hvad de nu kan. Yakoksen, som nok er det mest udbredte husdyr, er udover at være ”traktor” i landbruget, også leveringsdygtig af mælk som bruges til både smør, ost og yoghurt. Ulden, som er meget stærkt, bruges til beklædning og til telte for nomaderne. Den er nok et arbejdsdyr og en kilde til føde, men den er også højt respekteret og tilbedt. Yakoksen er ofte smukt dekoreret, selv når den er på markarbejde. Den Tibetanske Terriers job er at være selskabs- og hyrde hund. Nomaderne, som bevæger sig rundt på sletterne med deres yakokser og får, bruger dem til, at holde styr på deres flokke, og som vagthund og derved beskyttelse overfor fremmede.

Nomader på Tibets plateauer lever af dyrehold. De producerer mælkeprodukter, kød og uld fra deres dyr, især Yakokser og får

Munkene på klostrene og folk i byerne har dem også som vagthunde, men sandelig også som selskab. De instinkter som blev fremavlet til det brug, ser vi også i vores hunde. Vagthunden ser vi i den lidt reserverede væremåde overfor fremmede, og deres vågne ører efter uvante lyde. En arbejdsopgave der også har givet den en evne til at tænke selv, og løse problemstillinger. Ting som giver sig til udtryk ved at den viser sig som både charmerende, morsom men også samtidig opdragelses krævende. Hyrdehunden – ja det er den Tibbe der samler sine legesager under sofabordet, og som tydeligvis er mest afslappet og tilfreds når familien er samlet. Den har i den grad indrettet sig efter forholdene, og set i det lys, er det ret åbenlyst at de ser ud som de gør. Tænker man på de lange hår der hænger ned over dens øjne, så er det jo ret genialt og egentlig nødvendigt. Det skærmer og beskytter mod lyset og den kraftige vind, der enten fører sne eller sand med sig. Det er sikkert også effektivt en sommerdag ved Vesterhavet, men i det store hele jo ikke nødvendigt i et land af Danmarks karakter.

Resten af den store pels har også sin helt egen funktion – som vinter og vindjakke. Tibetanerne klipper dem hver sommer. De gør brug af den bløde uld, til at blande op med yakoksens meget mere stride uld, og får derved både stærkt og behageligt klæde. Det er sikkert også en kærkommen skik set med hundens øjne, for pelspleje er ikke, som i Danmark, sat i højsæde i Tibet. De hunde vi så, var filtrede i mere eller mindre grad, og lignede alle nogle der kunne trænge til et skumbad. Men når de stod i teltåbningerne eller løb rundt oppe på de flade tage – ja så så de nu meget glade og tilfredse ud alligevel.

Tibetansk terrier pjusket og filtret, men med det store overblik fra byens tage

Hundene er meget behændige i terræn og i besiddelse af en utrolig god balanceevne. Dels pga. at de er kompakte, men også pga. deres store poter, som er rigt beklædt med pels, og kløgtigt skabt til den Tibetanske natur. De fungere bl.a. som snesko i sneen, og giver optimale vilkår for at færdes i den stejle, stenede og klippefyldte natur. Når man tænker på det, er der ingen grund til at blive imponeret, over hvor legende let en rigtig god ”off road” tur i skoven, ser ud til at være. Og så alligevel… vi er nu lidt imponerede. Sherpa kan gå helt almindeligt ned af næsten lodrette skrænter. Han glider ikke, og er ikke, som os to benede, ved at gå på halen, men viser stor ynde og åbenlys glæde over at være i rette element. Det er vores oplevelse, at fysisk aktivitet hvor han skal bruge både hovedet, balance og kroppen, er utrolig godt for ham. Han bevæger sig bedre, virker mere afslappet og er derudover en gladere hund. Så hvorfor snyde vores hunde for at gøre det de er bedst til. En god klatretur i skoven skylder vi dem vel egentligt – når de nu er skabt til det.

Naturen i Tibet giver ikke mulighed for at frådse med føden, derfor den ringe størrelse på både mennesker og dyr. Hundene er skabt til at leve af lidt og meget proteinfattigt kost, og det er det der kan vise sig at give problemer i forbindelse med vores fodring. I f.eks. oksekød er der utroligt mange proteiner, hvilket de slet ikke kan kaperer. Det kan resultere i en masse skæl i pelsen, og dermed følgende kløe og filtre.

Bjergpas. Her er Tibetanerne nærmest deres guder og tilbeder derfor disse pas. På alle bjergpas og højdedrag findes bedeflag. På disse flag er påskrevet bønner som bliver frigjorte hver gang vinden blæser

For os er det vigtigt, at vide hvorfor Tibberne er som de er. Ikke at det er noget vi spekulerer på til hverdag, men en forståelse for dens specielle oprindelse, historie og de vilkår som den kommer fra, er grundlæggende for os. Vi er ikke det mindste i tvivl om, at alle I Tibbeejere, er helt klar over hvor speciel og skøn en hund den Tibetanske Terrier er, men vi håber, vi har kunnet bidrage med lidt baggrund om Tibberne og det land den stammer fra.

Vi håber også, at I alle, og vi selv, en dag må få muligheden for at se eller gense dette fortryllende land. Og vi håber inderligt på et frit Tibet.

Tilbage

 

 

  Site Meter